Sunde julesnacks

Juletid forbinder vi ofte med hygge, lækker mad og godter.

December måned kan derfor meget nemt koste et par kilo ekstra på sidebenene, med mindre du er opmærksom på at bruge rene og sundere råvarer til dine julegodter.

Hvis du gerne vil undgå raffineret sukker og måske gluten og mælk,  kan det sagtens lade sig gøre at  lave mange af de klassiske julegodter  i anderledes og sundere udgave –  uden du behøver at undvære den gode smag.

Tværtimod oplever jeg ofte, at mange er meget begejstret og forundret over at det sagtens kan lade sig gøre at lave lækre ting uden der behøver at være sukker i.

Et sikkert hit er også de lækre grøntkålschips og en lækker julesalat.

Jeg har samlet lidt forskellige opskrifter til inspiration.

Glædelig jul

Cashew kugler med lakrids

Ingredienser:

(18-20 kugler)
12 bløde dadler (husk at tage stenene ud)
3 tsk lakridspulver
1 tsk kokosolie
1 tsk chiafrø
75 g cashewnødder
2-3 spsk appelsinsaft
1 spsk kokosmel
1 dl finvalsede havregryn – evt. glutenfri

Fremgangsmåde

Det hele kommes i en foodprocessor og køres godt til en tyk ensartet masse. Stilles herefter på køl 1 times tid.

Form kuglerne og tril dem evt i hakket cashewnødder, kokosmel eller lakridspulver. Opbevares i en tætlukket beholder på køl.

Glutenfrie æbleskiver

Ingredienser:

 

  • 2 spsk kokosolie
  • 3 æg
  • 2 spsk. kokospalmesukker
  • 1/2 dl quinoamel eller boghvedemel
  • 1/2 dl rismel
  • 1 dl kokosfibermel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 3 dl rismælk eller mandelmælk
  • 1 tsk vanilje
  • 1/2 tsk kardemomme
  • 1 knivspids himalaysalt
  • Evt. revet citronskal

Fremgangsmåde:

Æg, kokospalmesukker, salt, og vanilje røres sammen.

Tilsæt kokosolie, mel og kokosfibre og evt. revet citronskal og rør det grundigt sammen. Rør mælken i til sidst. Lad dejen trække i 20 – 30 minutter.

Bag æbleskiverne i kokosolie. Der bliver ca. 12 stk. ud af 1 portion.

Kakao kugler med drys

Ingredienser:

  • 60 gram bløde dadler uden sten.
  • 20 gram mandler
  • 50 gram havregryn
  • 15 gram kakao
  • 1 spsk kokosolie
  • 20 gram groft kokosmel
  • 2 spsk kaffe

Fremgangsmåde:

Det hele blendes godt sammen.

Er den for tør – tilsæt lidt vand eller kaffe og omvendt – tilsæt lidt havregryn hvis den er for våd.

Rul dem i frysetørret hindbær, kokos eller chiafrø og stil dem på køl et par timer inden servering.

Skal de rulles i frysetørret hindbær, må det dog ikke være for vådt.

Julegrønkålssalat

Ingredienser (4-5 personer):

4-5 blade grønkål
1 appelsin/æble eller 2 clementiner
½ granatæble

Dressing:
2 spsk. olivenolie
1 spsk. citronsaft med citronskræl
½ tsk. honning
1 tsk. dijon sennep
lidt valnødder
salt og peber

Fremgangsmåde:

Pisk ingredienserne til dressingen sammen i en skål.

Vask og rengør grønkålen grundigt og slyng den tør i en salatslynge. Hak kålen helt fint, skær appelsinerne i mindre tern og hak valnødderne groft.

Halver granatæblet og kom den ene halvdel i en pose. Slå på skallen af granatæblet med en grydeske, så kernerne falder ned i posen.

Vend grønkål, appelsin og granatæblekerner sammen med dressingen og server salaten.

Prøv også disse lækre opskrifter på sunde julesnacks:

Flere opskrifter til dine sunde snacks:

SUNDHED & NUMEROLOGI

 

Se hvad tallene i din fødselsdato fortæller om dig og din sundhed og få et spændende kik ind i numerologiens forunderlige verden.

> Beskrivelse af din personlighed <

> Personlige sundhedsråd <

> Guide lines og boligenergier <

Tusinde tak for din interesse - du modtager min velkomstmail og e-bogen om et øjeblik. HUSK at tjekke dit spamfilter, hvis det varer for længe.