Karin Schultz
 

Jeg er født i 1963 og er selv kommet dertil, hvor jeg er blevet meget mere opmærksom på at passe godt på mig selv og min krop.

Jeg har en sundhedsfaglig baggrund som lægesekretær gennem 25 år og har altid haft en stor interesse for sundhed og den alternative verden.

Som ca. 40-årig tog jeg fat på rækken af selvhjælpsbøger på biblioteket og efterhånden fik jeg fat i min kerne og opbygget kærligheden til mig selv efter at have haft et stort issue med lavt selvværd det meste af mit liv.

I 2007 var jeg stærk nok til at bryde ud af et uharmonisk ægteskab og stå på egne ben.

Herefter fortsatte jeg min intensive indre rejse, og ved hjælp af forskellige selvudviklingskurser samt guruer som Louise Hay og Deepak Chopra lykkedes det mig at få en markant mere bevidst og positiv tilgang til livet og til mig selv.

I 2010 fandt jeg mod og styrke til at tage et stort skridt, skiftede kurs og uddannelse og sprang ud som selvstændig sundhedscoach med fokus på holistisk vægttabsproces. Og i forlængelse af dette begyndte jeg desuden at tilbyde selvforkælende behandlinger som ansigtszoneterapi og japansk lifting.