Hummus

– en lækker og proteinrig snack

Hummus er en sund spise, og det er nemt, hurtigt og ikke mindst sundt at lave din egen hummus, og så kan den laves i mange forskellige variationer – alt efter hvad du har lyst til.

Hummus kan bruges som tilbehør til mange lækre retter, salater, som dip eller som pålæg, fx på stenalderbrød.

Her får du både fakta om næringsindhold og opskrifter på hele 3 forskellige og meget lækre hummus’er.

▼ INDHOLD  ▼

★ Fakta om kikærter – hovedingrediensen i hummus

★ Tilberedning af kikærter

★ Opskrift på den traditionelle hummus

★ Opskrift på rødbedehummus

★ Opskrift på chokoladehummus

★ Opskrifter til din øvrige sunde måltider

Læs videre og få det hele med ▼

▼ INDHOLD  ▼

★ Fakta om kikærter – hovedingrediensen i hummus

★ Tilberedning af kikærter

★ Opskrift på den traditionelle hummus

★ Opskrift på rødbedehummus

★ Opskrift på chokoladehummus

★ Opskrifter til din øvrige sunde måltider

Læs videre og få det hele med ▼

Hummus laves af de proteinrige kikærter

Hummus består primært af kikærter, som sammen med bl.a linser, bønner og ærter tilhører kategorien bælgfrugter.

Derfor får du først og fremmest nogle vigtige fakta om de sunde og næringsrige kikærter.

▼ FAKTA ▼

Kikærter indeholder meget protein, hvorfor de også er på listen over gode proteinkilder, hvis du ikke ønsker at spise kød.

Da kikærter også indeholder en del kostfibre, mætter de rigtig godt, og da de oven i købet er fedtfattige, er de ideelle at få ind i din madlavning, hvis du ønsker at tabe dig.

Nogle vil måske sige, at man netop bør undgå dem, når man gerne vil tabe sig, da de også indeholder en del kulhydrater. Der er dog tale om de såkaldte komplekse kulhydrater, som ligger lavt i det glykæmiske indeks og derfor ikke vil påvirke dit blodsukker på samme måde som de simple kulhydrater.

Kikærter indeholder en lang række vitaminer og mineraler bl.a de fedtopløselige vitaminer A og E, som er gode for blandt andet synet, vores celler og vores hud samt immunforsvaret, og så de beskytter de os mod oxidativt stress og inflammation.

kikærter til hummus
De indeholder B-vitaminet folat og mineralerne zink, jern, magnesium, calcium og kalium.

Magnesium er blandt andet vigtig for vores stofskifte, energiomsætning og vores muskler.

Jern bidrager til dannelsen af røde blodlegemer, som transporterer ilt rundt i kroppen. 

Calcium er som bekendt vigtigt for vores knogler.  Kikærter er derfor en rigtig  god calciumkilde.

Folat er sammen med jern vigtige for dannelsen af blodlegemer, men folat samarbejder også med B12 – vitamin, som er med til at sørge for at delingen af vores celler sker tilstrækkeligt.

Kalium er mineralet, der sammen med natrium hjælper med at transportere væske ind og ud af cellerne, og så regulerer kalium blodtrykket og er et vigtigt mineral til opbygning af proteiner.

Sådan tilbereder du kikærter til hummus

Kikærter kan købes rå og sættes i blød natten over inden de koges i frisk vand efter posens anvisning. Årsagen til iblødsætningen er, at kikærter – sammen med visse andre bælgfrugter indeholder lektiner, som er et stof, der kan give frygtelig ondt i maven.

Ved iblødsætning opløses lektinerne fra kikærterne, og derfor skal man huske at hælde vandet ud og bruge frisk vand til kogningen. 

De kogte kikærter kan fryses i passende portioner,  så du altid har et lille lager klar til at lave din hummus.

Du kan også vælge den nemme løsning og købe kikærterne på dåse. Her er de tilberedte og klar til brug med det samme.

Opskrifter på hummus

Du får her mit bud på 3 lækre og forskellige slags hummus:

  • Den traditionelle hummus
  • Rødbedehummus
  • Chokoladehummus – til den søde tand

Velbekomme og god fornøjelse 

Den traditionelle hummus

 

Ingredienser:

1 ds. drænede kikærter
2 spsk. tahin
Saften af 1 hel citron eller ½ dl citronsaft
4 spsk. olivenolie
1-2 fed hvidløg efter smag
1/4 tsk. havsalt
1/4 tsk. spidskommen

Fremgangsmåde:

Det hele blendes i en foodprocessor. Tilsæt evt. lidt vand afhængig af konsistensen.

Smager fantastisk smurt på stenalderbrød eller som dip til grøntsagsstave – og meget mere.

Rødbedehummus

Ingredienser til 2 personer:

  • 100 g rødbeder
  • ½ dåse kikærter, drænet og skyllet
  • 1 lille spsk. tahin usaltet
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 1/2 spsk. olivenolie
  • 1 eller 2 fed hvidløg alt efter samg
  • ½-sk. spidskommen
  • frisk koriander eller mynte – alt efter smag

Fremgangmåde:

Skræl og kog rødbeder til de er møre. Lad dem køle af og blend derefter det hele godt sammen.

Smag til med salt og peber.

Denne lækre chokoladehummus er et hit, som du bare MÅ prøve!

Chokoladehummus

Ingredienser:

  • 45 gram hasselnødder
  • 45 gram mørk chokolade min 70%
  • 100 gram kogte kikærter eller kikærter fra dåse
  • 1 spsk kakao
  • 1-2 dl mandelmælk
  • 2 store friske dadler uden sten

chokolade hummus
Fremgangsmåde:

Chokoladen smeltes og det hele blendes derefter godt i en foodproccesor. Fyld det på glas eller skær det ud i stykker når det har været i køleskab lidt tid og servér.

Flere opskrifter til dine sunde snacks:

Flere sunde opskrifter til dagens måltider:

SUNDHED & NUMEROLOGI

 

Se hvad tallene i din fødselsdato fortæller om dig og din sundhed og få et spændende kik ind i numerologiens forunderlige verden.

> Beskrivelse af din personlighed <

> Personlige sundhedsråd <

> Guide lines og boligenergier <

Tusinde tak for din interesse - du modtager min velkomstmail og e-bogen om et øjeblik. HUSK at tjekke dit spamfilter, hvis det varer for længe.