Chiagrød

– dit næringsrige morgenmåltid

Chiagrød er blevet det nye spændende alternativ til havregrød og andre former for morgengrød.

Her får du nogle eksempler på, hvordan du kan lave en skøn chiagrød og andre lækkerier, der også kan bruges som sunde snacks til dine mellemmåltider.

De små chiafrø har en meget stor næringsværdi og indeholder bl.a. omega-3 fedtsyrer, som er super vigtige både for din hjerne og din forbrænding.

Når du spiser frugt og lidt mandler sammen med din chiagrød, får du en rigtig god og nærende sammensætning af næringsstofferne fedt, protein og kulhydrat.

Det er super enkelt at lave en basisgrød, og du kan vælger mellem flere typer “mælk” til at opbløde frøene i, fx mandelmælk, kokosmælk, kokosvand eller skyr.

Når frø og mælk er blandet og tilsat lidt vanillepulver, skal det blot stå tildækket i køleskabet natten over.

Næste morgen kan du stå op til en færdig grød, der blot skal suppleres med lidt frugt og nødder efter smag og behag.

▼ OPSKRIFT ▼

Chiagrød med frugt

4 pers.

8 spsk. chiafrø
8 dl. kokosmælk
½ tsk. kanel
½ tsk. vaniljepulver
½ banan
½ kiwi  1 æble i tern
melonstykker
granatæblekerner

Bland ingredienserne om aftenen og lad det stå tildækket i køleskabet til næste dag.

Fordél grøden i små skåle toppet med frugt.

Kilde: Kostakademiet.dk

Du kan også vælge at lave grøden med en kombination af chiafrø og gryn.

Chiagrød som sundt alternativ til risengrød

Vil du gerne prøve en sundere slags risengrød end den traditionelle grød med ris og mælk, er chiagrød værd at prøve.

Med frøens høje indhold af omega 3, kostfibre, proteiner, kalk og antioxidanter, er det lille frø et oplagt alternativ til den almindelige stivelsrige grød og den vil booste din sundhed, stabilisere dit blodsukker og ikke mindst også forsøde hverdagen lidt.

Den traditionelle risengrød som vi kender den, indeholder som vi alle ved, hvide ris og masser af mælk – og det smager jo dejligt og er ikke mindst velkendt.

Desværre indeholder grøden hurtige kulhydrater og masser af stivelse som vil påvirke dit blodsukker og dit vægttab.

Vil du ikke undvære grøden til jul og gerne gøre den mere sund, bør du helt sikkert prøve denne lækre opskrift.

Jeg lover dig, at du ikke vil sidde med følelsen af “at måtte undvære” . 

Opskriften på en portion jule chiagrød kommer her:

 

▼ OPSKRIFT ▼

Jule chiagrød

2 spsk chiafrø

– ønskes en hvid grød, kan hvide chiafrø købes i forskellige helsebutikker

2 dl mandelmælk

Fremgangsmåde: 

Det røres godt sammen og stilles væk ca 3 timer. Der må gerne røres lidt indimellem for at undgå at det ikke klumper. 

Varm det forsigtigt op i en gryde. Omega 3 er meget følsom overfor varme, så undgå for meget varme og at varme for længe

Servèr med smørklat, kanel og evt lidt rørsukker

▼ OPSKRIFT ▼

Chia GUF med kokos

50 g gryn (havregryn eller ruggryn)
15 g chiafrø
1 kokosvand (MyCoco eller anden)
lidt salt
bær
mandler

Gryn, chiafrø og kokosvand sættes i blød i køleskabet natten over.

Pyntes med mange bær og hakket mandler. Du får en god start på dagen og en glad mave.

▼ OPSKRIFT ▼

Klatkager af chiagrød

 

Hvis du har en portion chiagrød tilovers, kan du også lave lækre klatkager.

Lav dem efter forholdet:

400 g chiagrød
4 spsk mel

Steges i smør eller kokosolie og serveres med friske bær og en klat skyr.

Flere morgenmadsopskrifter:

Spændende opskrifter til dine øvrige sunde måltider:

SUNDHED & NUMEROLOGI

 

Se hvad tallene i din fødselsdato fortæller om dig og din sundhed og få et spændende kik ind i numerologiens forunderlige verden.

> Beskrivelse af din personlighed <

> Personlige sundhedsråd <

> Guide lines og boligenergier <

Tusinde tak for din interesse - du modtager min velkomstmail og e-bogen om et øjeblik. HUSK at tjekke dit spamfilter, hvis det varer for længe.