Grønkålschips

Grønkålschips er et spændende og super sundt alternativ til almindelige chips og bliver lige så sprøde og lækre.

Det er nemt og hurtigt at lave disse grønkålschips, som hurtigt bliver et hit blandt både store og små.

Du får opskriften nederst på siden.

Grønkålschips fremstilles af det pureste grønkål

Grønkål er en vintergrønsag, der har sæson fra oktober til januar.

I denne periode er det bare med at benytte sig af, at du kan købe den frisk i butikkerne og bruge den mest muligt i dit køkken, for selvom den kan være lidt svære at tilberede med de krøllede blade og den hårde stilk, er den bestemt værd at bruge i din madlavning.

De grønne blade indeholder nemlig masser af kostfibre, som er gode for din fordøjelse og som forebygger flere typer kræft – især tarmkræft. r det vigtigt at få godt med kostfibre.

Kostfibre er vigtige, fordi de er med til at udskille fedt, og dermed kan de grønne blade forebygge hjerte-kar sygdomme og forhøjet kolesterol. Kostfibre binder også giftstoffer til sig og er medvirkende til, at de udskilles fra kroppen.

Grønkål indeholder også et stoffet sulforaphane, som er effektiv til især at udskille de stoffer, vi får fra forurening, hvilket vi alle desværre udsættes for i større eller mindre grad dagligt.

Så hvis du ønsker at styrke din leverafgiftning og fordøjelse er grønkål et oplagt valg.

Samtidig indeholder grønkål masser af kalk, så kålen er værd at kigge efter, hvis du ønsker at sikre dit kalkindtag. Da grønkål også indeholder en del k-vitamin og magnesium, er du sikker på at kalken også optages, da k-vitamin og magnesium sammen med D-vitamin sikrer en god optagelse af kalken. 

Grønkål indholder en lang række vitaminer, mineraler og antioxidanter samt omega 3 – den essentielle fedtsyre, som styrker vores celler, hud, hjerne, sikrer optagelsen af de fedtopløselige vitaminer A, K, E, og  D og meget meget mere.

Grønkål tilhører derfor kategorien “superfood”.

Hvad kan du bruge grønkål til?

Grønkålen er lækker og dekorativ at bruge i salater sammen med fx appelsin, granatæblekerner og spidskål.

Du kan bruge både frisk og frossen grønkål i dine smoothies.

Den er også skøn at juice sammen med andre grønne grøntsager. 

Grønkålschips

Og så er der jo de lækre grønkålschips, som også er en alternativ måde at få din grønkål på.

Nogle af de sunde næringsstoffer forsvinder dog ved opvarmning, men de er bestemt værd at prøve og er meget sundere end de klassiske chips.

Opskrift på grønkålschips

Ingredienser:

200 g grønkål

2 spsk olivenolie

lidt flagesalt

Fremgangsmåde:

Fjern de groveste stilke på grønkålen og kassér dem.

Skyl den resterende kål og tør den i et rent viskestykke eller slyng den i en salatslynge. Skær den ud i store stykker. Vend den med olie og salt og bred den ud på en bageplade med bagepapir.

Bag den ved 100 grader (varmluft) i ca. 50-60 minutter, eller til den er helt sprød – hold godt øje med den undervejs, så den ikke bliver for brun.

Vend gerne rundt i den et par gange undervejs.

Opbevar chipsene tørt i en lufttæt bøtte eller dåse.

Krydr evt. dine grønkålschips med wasabipulver, sennepspulver, paprika, cayenne eller parmesanost.

Flere opskrifter til dine sunde snacks:

Spændende opskrifter til dine øvrige sunde måltider:

SUNDHED & NUMEROLOGI

 

Se hvad tallene i din fødselsdato fortæller om dig og din sundhed og få et spændende kik ind i numerologiens forunderlige verden.

> Beskrivelse af din personlighed <

> Personlige sundhedsråd <

 

Tusinde tak for din interesse - du modtager min velkomstmail og e-bogen om et øjeblik. HUSK at tjekke dit spamfilter, hvis det varer for længe.